Landskabsbyen En ny grøn og bæredygtig bydel

Landskabsbyen er Egedals andet store byudviklingsprojekt, og kommer til at ligge i direkte forlængelse af Stationsbyen. Det 117.000 kvm store landskabsområde skal omdannes til en ny bydel, med blandede boliger, en kirke og en børneinstitution. Med landskabet som den gennemgående grønne karakter kommer alle beboere i Landskabsbyen til at bo med direkte udsyn til det omkringliggende landskab.

Landskabsbyen ejes af Industriens Pension og 2LP. I foråret 2022 blev Vandkunstens masterplan for Landskabsbyen udpeget som vinder af et parallelopdrag, og der arbejdes nu videre med Vandkunsten om første etape, der består af klyngebebyggelser, som hver indeholder ca. 120-160 boliger.

Lokation
Egedal

Projekttype
Nybyg - Byudvikling, boliger

Projekt størrelse
53.541m2 540 boliger, blandet rækkehuse og lejligheder

Bæredygtighedsprofil
DGNB Guld

Udvikler og ejer
Industriens Pension og 2LP

Entreprenør
HHM

Arkitekt
Vandkunsten

Beboere samles udenfor en moderne bolig med have og blomster, socialt samvær ved bord og afslapning i en hyggelig udendørs have.
Børn leger i en boligområdepark med træer, cykler, biler og moderne bygninger under en blå himmel med spredte skyer.

En rekreativ bydel

Industriens Pension og 2LP har i parallelopdraget lagt stor vægt på, at der i udviklingen af Landskabsbyen skal tages højde for både den miljømæssige bæredygtighed og den sociale bæredygtighed. Boliger og byrum skal bidrage til det gode og bæredygtige hverdagsliv for de mennesker der skal bo og leve i Landskabsbyen.

Børn leger i en grøn have foran moderne boligbyggeri med træ og murstensfacader under en blå himmel med skyer.

En bæredygtig bydel

Landskabsbyens bæredygtigheds-ambitioner skal indfries ved at anvende miljøvenlige byggematerialer, sundt indeklima, ligesom organiseringen af bebyggelsen i småklynger i landskabet begrænser de befæstede arealer.

De rekreative grønne kiler og byrum og en beplantningsstrategi for nye træer i bydelen, understøtter biodiversiteten. Det er tanken at der etableres shelter, bålpladser og andre aktiviteter i naturområderne op mod bydelen der skal understøtte fællesskabet i bydelen. Et stisystem, der kobler sig op på det eksisterende stinet, skal sikre adgang til S-tog station, skole og naturområder.

Masterplanen for Landskabsbyen skal danne grundlag for den videre proces frem mod en endelig lokalplan. Denne proces foregår i tæt samarbejde med Vandkunsten, Egedal Kommune, lokaludvalg og mange andre vigtige instanser og interessenter i en dialogorienteret og inkluderende proces.

“ Vandkunsten er kommet med en både visionær og robust helhedsplan for området. Vi har nu et rigtig godt udgangspunkt for at skabe en attraktiv bydel med blandede boligtyper, mange gode byrum og direkte adgang til natur og grønne rekreative områder”

- Ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen

Det er en detaljeret byplan eller boligområde med flere bygninger, veje, stier, grønne områder, vandløb og søer, samt nogle markerede områder til rekreation.

Vandkunstens masterplan fra vinderforslaget

Børn leger på en grøn park med små huse i baggrunden, omgivet af træer under en klar blå himmel.